Moselauget

Moselauget

Moselauget består af en gruppe tørvebisser der bl.a. tilbyder rundvisninger ved briketfabrikken - foredrag og filmfremvisninger, spørg på tlf. 98.245677 / 98.245447 og aftal pris og tidspunkt.

 

 

Skoler, foreninger og grupper kan bestille et særskilt foredrag om briketfabrikkens virke og tørvegravningens storhedstid, som den foregik i Lundergaardsmose, koldmosen og sandmosen sydvest for Moseby, fra trediverne og op til 1966 hvor briketfabrikken lukkede.

 

Moselauget samt tørvebisserne står for arrangementerne.

 

Varighed: Ca. 1 -2 timer afhængig af ønsker

 

Ønskes gammeldaws madpakke og stakitøl ( hvidøl ) + 20,- kr. pr person

 

Tidspunkt maj - september

 

Program: Vi starter ved den gamle briketfabrik, hvor vi fortæller om fabrikkens historie og virke.

 

Herefter orienteres om mosen, tørveindustrien og kalkværkerne

 

Aftal tidspunkt og pris med moselauget på tlf. 98.245677 / 98.245447

 

Tørvebisser

Kurt Nielsen; Svanemosevej 21a, Moseby (9824 5840)

Morten Nielsen; Rødhusvej 189, Moseby (2534 4013)

Verner Nørgaard; Østerled 10, Pandrup (9824 6869)

Marianne & Bent Christensen; Aldershvilevej 15, Kaas (9824 5804)

Ruth Kristensen; Tranekærvej 225, Moseby (9824 0153)

Jørgen Jensen; Gjølvej 9, Birkelse ( 9824 3532 / 2060 2192 )

 

Allan Klarborg; Svanemosevej 7, Moseby ( 5076 8001 )

 

 

Hennings Hestevogskørsel - kører med hesten til gangværket

 

Kusk: Henning Knudsen; Toftegårdsvej 165, Aabybro ( 2342 8105 )

 

Kusk: Egon Thøgersen, Drosselvej 8, Birkelse ( 2818 8094 )

 

 

Bestyrelsen

Leo Kristensen formand; Stien 6, Moseby (9824 5677)

Poul Iversen næstformand; Langgade 57, Kaas (9824 5447)

Niels J. Christensen kasserer; Genvej 18, Kaas Hede (9824 0012)

Torben Jørgensen; Svanemosevej 39, Moseby (6135 2640)

Lis Jensen; Rødhus Kirkevej 15, Rødhus (2149 5981)

 

Suppleanter:

Bent Christensen; Aldershvilevej 15, Kaas (9824 5804)

Brian Andersen; Møllebakken 10, Saltum ( 2149 5981 )

Moselaugets historie

 

I forbindelse med sparekassens 125- års jubilæum i 1992 fik Henning Tidselbak den udmærkede ide, at Kaas borgerforening burde markere begivenheden med et eller andet arrangement ude i mosen. Det var jo nemlig mosen, der for år tilbage havde haft så stor betydning for egnen, da Kaas- tørv og - briketter var kendt viden omkring - ja, briketterne i næsten hele verden.

 

Henning lod ideen gå videre til Jens Heide Johansen; men i stedet for selv at foretage sig noget var han snu nok til, at få H.E. Hansen overtalt til at påtage sig opgaven. Sammen med Tage Olsen gik H.E. så i gang. De fik tilladelse til at benytte Hans Pilgårds tørveskær, og derefter var det ellers Tage, der ordnede alt det praktiske med at skaffe redskaber og gøre tørvebrinken klar.

 

Da selve jubilæumsdagen kom, var arrangementet altså så nogenlunde planlagt. TV Nord mødte op for at få nogle optagelser fra dagen, og der kom da også nogle tilskuere - vel en 40 - 50 stykker. Først blev filmen fra 1933 vist i Radioforhandler Henning Tidselbaks lokaler i Kaas. Derefter gik turen i bus til mosen, hvor Tage og H.E. gav en lille prøve på brugen af klumpspaden; så fik TV Nord lejlighed til at interviewe Herry Villadsen. På spørgsmålet om, hvordan det var at arbejde i mosen dengang, svarede han: " Det var værklig håt. Nåe vi ændli fæk fyrawten, var vi så trææt, at vi va nøj te at leej cyklen nie for at kom op på dæj. "

 

Efter denne lille demonstration i Pilgårds tørveskær gik turen så videre i bus ud i mosen forbi Kaasholm ( den statelige direktørbolig ) til Udholm - en for datidens målestok stor gård i udkanten af Lundergårds mose - med Jens Miller som kommentator ( J.M. var formand for traktorførerne på briketten og arbejde der i samtlige 40 år fabrikken kørte ) Jens Millers beretning om mosen og arbejdet derude dengang var en perfekt afslutning på en vellykket dag.

 

1993

 

Denne første tørvedag var således lidt af en succes, og det blev faktisk begyndelsen til Moselauget. en kreds af interesserede gik nemlig straks igang med at lave forslag til foreningens navn samt dens vetægter, mens andre begyndte at forberede selve arbejdet i mosen - skaffe redskaber, maskiner o.s.v. Hele dette forarbejde resulterede i en stiftende generalforsamling den 12. januar 1993. Foreningen fik her som bekendt navnet Moselauget, vedtægterne blev vedtaget, og den første bestyrelse på 5 medlemmer blev valgt - nemlig Henning Tidselbak, John Grøn, Bent Exner, Poul Bjarne Jensen og H.E. Hansen

 

Hermed var Moselauget altså en realitet, og så var det bare om, at få foreningen til at virke i praksis, så allerede den 16. februar holdt bestyrelsen sit første møde for at konstituere sig - nemlig med Henning Tidselbak som formand, John Grøn som kasserer og Poul B. Jensen som sekretær. Det vigtigste var nu at få arbejdet organiseret, og derfor vedtog man at fordele opgaverne på fire udvalg: 1. briketudvalget ( bestyrelsen ) 2. aktivitets - udvalget ( tørvebisserne ) 3. historie - udvalget 4. ting og sager - udvalget. Briketudvalget gik straks igang med at undersøge mulighederne for at få den gamle briketfabrik bevaret for eftertiden som det stykke kulturhistorie den jo er. Det har desværre vist sig, at opgaven er nærmest håbløs - bl.a. på grund af manglende interesse og velvilje hos fabriksejeren.

 

Som nævnt var forberedelserne til kommende tørvedage allerede godt igang, så det var bare at fortsætte og nu altså med det nye navn aktivitetsudvalget - et ganske dækkende navn, for aktive var de i hvert fald; men de var jo også udvalgte og ikke bare valgte - en faglig alsidig sammensat gruppe lige fra smede, mekanikere, elektrikker, " skuespillere " til - og ikke mindst - erfarne tørvefolk. Det vil sige, at man kunne arbejde efter prinsippet: - hvad den ene ikke kan, det kan den anden eller måske den treje. På den måde holdt man nemlig udgifterne nede på et absolut minimum, hvilket også var nødvendig for at nå det mål, man havde sat sig - nemlig at blive i stand til at demonstrere næsten alle kendte måder at lave tørv på.

 

H.E. fungerede som gruppens koordinator og stik-i-rend-dreng og var samtidig bindeled til bestyrelsen. Omkostningerne blev som nævnt holdt nede - takket være den ulønnede arbejdsindsats; men der var trodt alt visse udgifter til diverse materialer f.eks. tømmer til transportvogn m.m. Det viste sig så heldigvis, at der var stor interesse blandt egnens folk. Næsten lige gyldig hvor man henvendte sig, blev man mødt med velvilje og hjælpsomhed alle steder - Trægården, kommunen. sparekassen, lokalavisen og erhverskontoret, og vel nok det allervigtigste nemlig et velegnet tørveskær var allerede sikret i Hans Pilgårds og Martin Sørensens mose. Jo, der var helt enestående muligheder for aet virkelig godt resultat.

 

Det næste, man gik igang med, var at få samlet så mange graveredskaber som muligt og få dem klargjort til brug. Samtidig gik Tage Olsen og Jens Holm Jeppesen i gang med det kæmpestore arbejde at få Jenses gamle rustne " skrotbunke " af en tørvepresser renoveret og samlet, så den kunne monteres på en transportvogn, som de forøvrigt også havde konstrueret. Jo, der var rigtig gang i foretagendet, og da så Niels J. Christensen kom med den fine gamle Asaa-dieselmotor, var det " bare " at få den fastgjort på vognen og tilkoblet presseren; - men det var altså arbejde kun for eksperter - nemlig de tre herrer. Jens lavede for resten også en fiks lille ting. Ved at lægge en jernplade på det lille transportbånd kunne presseren køre først med manuel " klipper " derefter uden plade med automatisk " klipper "

 

Det var som nævnt Henning Tidselbaks ide i 1992, der startede det hele, og derefter var det så H.E., og ikke mindst Tage og året efter igen Tage samt Jens og Niels Jørn, der tog over i aktivitetsudvalget, så disse 5 medlemmer kan man vist godt kalde foreningens stiftere, og det var jo såre godt; men til gengæld skal de 7-8 nye " tørvetrillere " have æren for, at aktiviteterne kunne fortsætte og udvikle sig.

 

Jo, " tørvetrillerne " havde virkelig travlt med Tage som " indpisker " for at få alt klappet og klart til den første tørvedag en lørdag formiddag i juli. Bestyrelsen sammen med lokalavisen sørgede for lidt reklame for sagen - en lille folder, som bl.a. turistbureauet så kunne dele ud til turisterne, og ellers var både " Stiften " og " Den bette avis " flinke til at bekendtgøre tørvedagen.

 

Også Jan Højen, Kaas, skal nævnes, for det var nemlig ham, der tegnede både foreningens flotte logo og " Årets tørvetriller " . Alt gik næsten over forventning, og da så Hvetbo Herreds Sparekasse forærede foreningen 5000 kr. var også den økonomiske side i orden.

 

Så endelig nærmede premieredagen sig; men der blev dog først holdt en slags generalprøve dagen før fredag eftermiddag for beboerne på Pandrup plejehjem. Trods premierenervøsitet forløb den første rigtige tørvedag udmærket. En 60-70 tilskuere var mødt op, og de var vist ganske godt tilfrede med tørvearbejdet. Det gik også fint med de to konkurrencer. Her blev Kenneth Kloster fra Thisted, årets første " tørvetriller 2 som den hurtigste til at bruge klumpspaden, mens Ester Iversen fra Saltum, vandt titlen som den bedste til at lave en tørveskrue.

 

Tage havde lagt " hovedet i blød " med det resultat, at han fik det meste af den gamle mosesang hevet frem af hukommelsen. De tre vers blev så supleret med 2, som egnens populære sangskriver Hedvig Bach, lagde navn til. Ja, hun digtede da for resten også en helt ny sang til " mosebrug " , så det var bare om at stemme i deroppe på brinken til Ingemanns harmonika spil. Jo, det gik da helt fint, også salget af øl, vand og is fra Niels Jørns fine gamle Thor -bil blev klaret på fortræffelig vis af damerne Hedvig og Inge.

 

Efter den vellykkede forestilling havde man så travlt med at få ryddet op og få ting og sager transporteret hjem i sikkerhed, så det kunne være klar til næste tørvedag. De følgende lørdage blev helt over forventning en endnu større succes. Der kom nemlig hele 200 til den sidste, selv om arrangementet egentlig var temmelig sparsom bekendtgjort ude omkring; men rygterne om det må vel have spredt sig. På flere opfordringer besluttede moselauget så at lave en ekstraforestilling den følgende onsdag aften, og det gik også overvældende godt -250 tilskuere. Her fik Hedvig og Christian Bach rigtig lejlighed til at blillere med deres morsomme lille skuespil " anno 1933 " . Mosens ejer, Hans Pilgaard, vandt titlen som " Årets tørvetriller " ved med sikker hånd at vise brugen af vandspaden. Samme Hans bød også flittigt på den efterfølgende auktion over årets tørveproduktion- så flittigt, at han kom til at hænge på det sidste bud og altså købte sine egne tørv. Som tak blev han så udnævnt til æresmedlem med indrammet logo som bevis.

 

Så var det slut med de egentlige tørveaktiviteter denne sommer 1993; men dermed lagde tørvebisserne skam ikke bare hænderne over kors- næh, nu gik man straks igang med at forberede til næste år, og der var meget nyt på programmet. Økonomien var god - takket være gaven på 5000 kr. fra sparekassen, medlemskontingenter på 4805 kr. samt overskud af salg i mosen. Antallet af passive medlemmer kom helt op på 108, og det var faktisk Tage, der havde tegnet de fleste. Han var i det hele taget lidt af en " ildsjæl " i gruppen. Ja, uden ham er det nok tvivlsomt, om der overhovedet var blevet et moselaug.

 

1994

 

Der skulle helst præsenteres noget nyt hvert år, og nu havde man jo allerede både gravetørv og pressetørv på programmet, men manglede æltetørv. Et lille ælteværk med et gangværk som trækkraft var derfor det næste store ønske, og det ønske gik man igang med at få realiseret. Det var så heldigt, At Karl Aage Sørensen netop havde en tegning af et gammelt ælteværk, som han med stor faglig dygtighed fik sat mål og tal på, så det var lige til at bruge som arbejdstegning. Smedene Jens Holm Jeppesen og Egon Gregersen, Kaas, stod for selve jernskelettet, mens snedker Jens Valdemar Jørgensen, Moseby, m.fl. tog sig af trækonstruktionen og den endelige montering af værket. Det var således stort set kun materialerne, der kostede penge, og det havde man altså råd til.

 

Derefter gjalt det så et gangværk, og sådan et havde tilfældigvis A.C. Andersen, Røde Hede, stående, og gennem sønnen Poul ( også tørvebisse ) fik moselauget lov til at låne det. Det var ganske vist sammenrustet; men så kom det under kyndig hånd af smed Gregersen. Han gik hver dag i lang tid og dryppede caramba på tandhjulslejet og bankede forsigtig på det, indtil hjulet endelig kunne drejes rundt. Derefter var det " bare " at få al rusten skrabt af værket og få det pudset og malet, og hele denne istandsættelse kostede stort set kun penge til materialer. Selve opstillingen og sammenkoblingen med ælteværket ude i mosen måtte så vente til om sommeren.

 

Ælteværket

 

Det næste, man derefter kunne tænke sig, var et banner med foreningens navn på, og et sådant blev da straks lavet af de dygtige damer i Syrenparken i Kaas, Asta Hansen og Bente Skovgaard m.fl... Overdragelsen af banneret blev skam også foreviget af avisen, hvor man ser de to damer stå sammen med Tage, der havde sin del af æren for det fine resultat. Det var skam også ham, der kørte til Gjøl og hentede to billige flagstænger, som banneret skulle spændes ud imellem over indgangen til tørveskæret. H.E. sørgede også for, at stængerne blev malet hvide og fik en passende rød knop på.

 

Det var altså ikke småting moselauget / tørvebisserne havde fået sat igang allerede i 1993, så stemningen på laugets første ordinære generalforsamling i februar 1994 var da også absolut positiv, og selv om udgifterne havde været forholdsvis store, var der alligevel over 6000 kr. tilbage i foreningens kasse. Ellers fortsatte man ihærdigt med at få alt det, der var påbegyndt, gjort færdigt, så det kunne være klar tilde planlagte tørvedage i juli.

 

Så fik foreningen en dejlig overraskelse. Med Henning Tidselbak som formidler fik man en gave af Lions Club på 10000 kr. øremærket til køb af et lokomotiv. Det var nok mest Niels Jørn, der fik ideen til denne anskaffelse. Han havde jo også de rigtige forbindelser, så det endte altså med, at moselauget købte en gammel, men køreklar maskine fra 1942 hos Jens - en af Niels Jørns mange forbindelser. Det var faktisk lidt af en begivenhed, da lokomotivet blev overdraget til Moselauget derude i mosen. Det skete på en særforestilling til ære for Lions medlemmer som tak for den flotte gave. De blev også beværtet med en særlig madpakke... pudersukker- og spegepølsemadder, som man jo fik i gamle dage. Også pressen var til stede, og nogle dage senere kunne man i avisen se et foto af Chrisian Bach stå og modtage lokomotivet af Lions præsident, Jørn Christensen.

 

Jo, der var rigtig gang i sagerne, og da lokalavisen fik lavet en fin plakat med sted og tider for tørvedagene, var det hele ved at være perfekt.Opstillingen af gangværk og ælteværk var for resten lidt af et stykke ingeniørarbejde. Først blev der støbt fundamenter til at bære de to værker. Da de var sikkert fastboltet, konstruerede man en sindrig kraftoverføring mellem dem, og endelig sørgede man for en forsvarlig afskærmning. Jo, de 4 eksperter, Jens, Tage,Niels Jørn og Frank kunne godt tillade sig at være lidt stolte af det fine resultat af deres indsats. De andre tørvebisser hjal da forresten også til.

 

Ja, så var alt vel klar til at lave æltetørv?- Nej-hov! - hvad med en hest til at trække gangværket?- jo, naturligvis havde man sikret sig i forvejen. Det blev så hesten Lasse, der sammen med sin ejer Kim Iversen havde lovet at levere trækkraften. Lasse er en dejlig rolig og børnevenlig lille nordbagge - lige den rette til at trave rundt og rundt forspændt trækbommen.

 

Der var temmelig vådt i mosen det år; men så var Pandrup kommune så flink at levere gratis træflis til at strø ud på de mest våde steder. Så kom endelig den første af de 4 planlagte tørvedage. Dagen begyndte med at få banneret på plads over indgangen til tørveskæret. H.E. hentede strømgenerator udlånt af kommunen og deuden højttaleranlæg hos Expert i Kaas. Jens, Tage og H.E. sørgede for dels med Jens rendegraver o g dels med spader at få tørvebrinken gjort klar. Selve opvisningen gik fint; der kom ca. 100 tilskuere - helt pænt i betraktning af vejrforholdene. Det vagte almindelig moro, når Lasse pludselig standsede på sin rundtur og først gik igang igen, når den havde fået en sodavand og en bid brød. Det gav så idéen til at få Saltum Vand og Pandrup Brød som sponsorer. De skænkede da også straks 500,- kr. hver til Lasse, som jo var " kræsen " og derfor kun ville have de to firmaers produkter, og det blev naturligvis bekendtgjort i højttaleren.

 

Det var så den tørvedag, og den næste forløb stort set på samme måde; menpå den tredje aften, blev der bogstaveligt talt vendt op og ned på det hele. Der kom nemlig så mange tilskuere - næsten 500-, at de stod eller sad overalt - oppe og nede-, så det næsten var umuligt at komme til for hinanden, og det bevirkede jo desværre, at mange fik for lidt ud af forestillingen. Moselauget havde altså nu et problem- et såkalt positiv problem. Derfor gik man omgående igang med at skaffe flere bænke og ellers indrette tilskuerforholdene bedre, og selv om der kun var en uge til at klare det på, lykkedes det da så nogenlunde. Til fjerde og sidste tørvedag kom der 250-300 gæster, og det antal kunne man så nogenlunde skaffe pladser til, så alle fik udbytte af opvisningen. Hermed sluttede så de egentlige tørveaktiviteter i 1994; men nye store opgaver lå allerede foran til det kommende år.

 

1995

 

Noget af det første man tog fat på, var at få det gamle lokomotiv pyntet op, og den sag klarede Jøni på helt fantastisk vis. Moselauget skulle bare sørge for at få maskinen slæbt til Åbybro, så skulle de nok helt gratis sørge for, at den blev sandblæst og malet. Den transport klarede Jens - hvem ellers? Det skal lige nævnes, at man forinden havde fået konstrueret en transportvogn til lokomotivet, og det var naturligvis også Jens sammen med de andre eksperter, der havde stået for det.

 

 

 

Nu havde man altså et flot nymalet lokomotiv klar til indsats; men hvad med skinner at køre på? Jo, Tage og H.E. kørte bare ud til Pindstrup mosebrug, og der fik de tilladelse til at hente de skinner Moselauget havde brug for, så nu manglede der bare sveller til en tipvognsbane. H.E. fig ind på godtbanegården i Ålborg, hvor han fik kontakt baneformand Høgh (Jes Høghs far). Jo, de havde netop en stor stabel brugte sveller med tilhørende spændebolte liggende, som man gerne måtte tage af efter behov - dog med en skriftlig erklæring om, at Moselauget overtog ethvert miljoansvar for svellerne.

 

Nu følger der igen et godt eksempel på, hvad samarbejde og gode forbindelser parret med en smule lokalpatriotisme, kan udrette. Den store dynge sveller skulle jo på en eller anden måde køres hjem til Kaas, og her var det så så heldigt, at Kaas-drengen Hans Cleyton, der var ansat som leder hos Bent Rask Lund og Henning Gårdmand - også fra Kaas - var chauffør samme sted. De to fik "fikset" et stor køretøj med læssekran til at klare nævnte kørsel. Det blev et kæmpelæs; men hele denne transportopgave kostede kun en lille skilling. Man er vel fra Kaas?

 

Nu var svellerne altså hjemme, men de skulle også saves midt over - et arbejde som alle bisserne deltog i. Jens Valdemar Jørgensen havde beredvilligt stillet rundsav til rådighed.

 

Hermed var alt altså klar til at lave tipvognsbanen, og det blev faktist lidt af et projekt. Først indhentede man de nødvendige tilladelser hos kommune og amt, og derefter gjaldt det så selve arbejdet.

 

Det første og største problem var imidlertid for meget vand i mosen det år. Her ydede Tage med H.E. som stik-i rend-dreng en kæmpeindsats. H.E. blev sendt af sted til kommunen efter pumpegrej, og så tog Tage ellers fat. Ja, han var endda ude at pumpe et par gange kl. 6 om morgenen; men til sidst lykkedes det altså at få gjort klar til at lægge banen. Kommunen leverede det nødvendige grus som underlag for svellerne, og så gik man i gang. Det viste sig heldigves, at også den slags job magtede tørvebisserne næsten til fuldkommenhed. Der blev strakt og uden videre dannet nogle arbejdshold, som med stor ekspertise fuldførte projektet.

 

Nu manglede man bare at få lokomotivet sat på skinnerne; men også det gik uden problemer. Alt var altså klar til den første tørvedag. Man havde forinden benyttet lejligheden til at fremvise det nymalede lokomotiv på en torvedag i Kaas.

 

Den første tørvedag med årets nyhed "tipvognsbanen" gik fint, og det samme gjorde de to følgende forestillinger - med 6-700 tilskuere i alt.

 

1996

 

Det nye dette år blev anskaffelsen af nogle såkaldte bedstefar-bluser, som man brugte i gamle dage. Jo, for det ville se rigtig ud hvis alle bisserne fik sådan en på. Det endte så med, at H.E. fandt en butik i Aalborg som netop handlede med den slags gammeldags tøj, så det nødvendige antal blev indkøbt til en fordelagtig pris.

 

Jo, det så godt ud da alle bisserne fik uniform på - klar til den første forestilling. Det blev et særdeles godt år med rigtig mange tilskuere - næsten for mange. Op mod 500 den ene aften og 400 den anden gang. Så for at gøre tilskueforholdene endnu bedre lagde man nogle paller og ved at anbringe nogle af bænkene på de bagerste af dem, fik man en såkaldt amfiteatraelsk opstilling med hele 4 højdeniveauer. Det virkede fint; men desværre blev pallerne stjålet derude i mosen. Pallerne var skænket af Trægaarden i Kaas.

 

1997

 

Forberedelserne til sæsonen blev ret så omfattende. Som tidligere nævnt, var det jo foreningens formål, at kunne vise alle kendte former for tørvefremstilling. På Vilmosemuseet har de en såkaldt gumpekasse og en sådan kunne foreningen da også tænke sig at få. Det blev så Jens - hvem ellers? der påtog sig opgaven med at konstruere sådan en maskine. Jens tog en tur på Vildmosemuseet for at studere den nærmere.

 

H.E. fandt en gammel radrenser ude hos Lykke på Rødhusvej. Den blev bygget om med en afkortet ajletønde som æltekasse. Med æltekassen, ælteværket og gumpekassen kunne man nu vise de tre kendte måder at lave æltetørv på.

 

Det skal lige nævnes, at man havde købt en generator gennem Jøni til en favorabel pris; så nu behøvede man ikke mere låne kommunens. På de 5 tørvedage i 1997 svigtede publikum faktisk - kun ialt ca. 400 mod ca. 1500 året før; men det regnfulde vejr var nok årsagen til det ringe fremmøde. Man blev enige om, at 5 tørvedage nok var for meget og 3 var mere passende. Det har man så haft siden og det har fungeret fint.

 

1998

 

Moselaugets samling af redskaber og maskiner var nu erfterhånden ved at være komplet; men Niels Jørgen mente dog, at den kunne blive endnu bedre, hvis det flotte lokomotiv fik lige så flotte tipvogne at køre med. Hidtil havde man lånt tipvogne af kommunen, og det var for så vidt udmærket; men det var nu bedre at eje nogle selv. Niels Jørgen har jo som før nævnt forbindelserne i orden, så han hentede da bare 4 tipvogne nede på Djursland, og kun transporten af dem hjem kostede lidt.

 

Vognene var en smule defekte, men det ordnede naturligvis Jens med en gang svejsning på dem. Derpå var det igen Jøni der trådte til med en ordentlig omgang sandblæsning og maling - og det helt gratis, - Jo, man er vel fra Kaas!

 

Herefter var alt ved at være klar til sæson 1998. De fine nymalede tipvogne blev så nyheden det år; men der var sandelig mere end det, Jo, "anno 1933 " havde skam fået en ny skuespiller. Den gæve populære, æresmedlem Chr. Bach fra Kaas Hede, som hidtil havde svunget hjertespaden med erfaren hånd som makker til Hedvig, var nu blevet afløst af Knud Erik Olsen fra Kaas, som så også overtog rollen som tørvefabrikant ved presseren om tørvenes længde.

 

Samme Knud Erik akkompagnerede desuden mosesangene på mundharpe i stedet for Ingemanns harmonika; men næsten samtidig fik man en ny tørvebisse med, nemlig Kurt Nielsen fra Moseby , som desuden spiller på harmonika, så nu er harmonikaen med på brinken igen.

 

De 3 tørvedage i 1998 trak omkring 800 tilskuere i mosen. Knud Erik faldt fint ind i rollen som ægtemanden til den strikse Hedvig, og begge høstede stort og velfortjent bifald hos publikum.

 

1999

 

Som nævnt var foreningens samling af redskaber og maskiner efterhånden blevet så komplet, at det var svært at finde på nyheder at vise frem. Derfor blev 1999 faktisk det første år uden en nyhed i selve tørvefremstillingen; men der skete dog visse ændringer. Bestyrelsen vedtog nemlig at erstatte de hidtidige medlemskort ud med nogle pins ( emblem - forestillende laugets logo: en tørvearbejder med en vandspade.) Indkøbet af dem tømte ganske vist foreningens pengekasse helt, og det gav da visse betænkligheder; men heldigvis har det vist sig, at salget af disse nye medlemsbeviser kan vise sig at blive en god investering.

 

De 3 forestillinger i 1999 trak ca. 700 tilskuere. Tørvebisserne havde et stort ønske, nemlig at få en rigtig Vejen presser i samlingen, for det var med den model, at hele tørvepresse eventyret startede i 1939 ifølge tørvefabrikant Arnt Nielsen fra Kaas. Et sådant eksemplar ville virkelig være et kulturhistorisk klenodie at få med i samlingen. Niels Jørgen lavede en byttehandel med en mand i Ulsted: - to tipvogne for stumperne af en Vejen- presser. Jens gik nu igang med at rekonstruere presseren nede i sin kælder, hvor presseren blev genopbygget i fint egetræ og derefter lakeret og malet.

 

2000

 

Jens og Arnt blev nu foreviget i avisen med den " nye " Vejen- presser. Jens havde præsteret et mesterværk af godt håndværk og blev da også rost for sit arbejde i avisen. Det var naturligvis mest ældre menesker som var interesseret i Vejen- presseren, altså folk som havde oplevet trediverne. Henning Tidselbak havde for midler fra Lions i Pandrup fået fremstillet to informationstavler som blev opsat på rastepladserne ved Rødhusvej umiddelbart før vejen ind til tørveskæret. Tavlen fortæller meget anskueligt om tørvefremstillingen, briketfabrikken og Moselauget. Henning havde også fået lavet en stor stak postkort som han forærede Moselauget som så kunne sælges ved opvisningerne.

 

 

2001 -2007

 

Efterhånden som det hele kører på skinner for foreningen, har opgavene fremadrettet lydt på: mere PR og rationel op / nedtagning af materiellet ved forestillingerne. Nævnes skal, at Moselauget fik Multikunstneren Etly Klarborg til at fremstille et maleri af Kaas briketfabrik. Efterfølgende blev der lavet 50 stk. nummererede aftryk af billedet. Det blev noget af et tilløbsstykke og alle 50 stk. blev revet væk. Carlo Madsen, Moseby har fremstillet- og skænket lauget tre opsatser, som bliver brugt til udstilling af vores " pæne " udgaver af vores tørveredskaber, samt til opsats af billeder fra mosen. Jo, og så har vi fået foræret en gammel tørvevogn af Grethe Sigsgård fra Pandrup. Vognen var i rimelig god stand, men uden kasse. Den har vi gået og bygget op her i efteråret og vinteren, med ny kasse og skravler. Der mangler lige et par småting samt at få det hele malet. Vi manglede så kun trækstangen. Det viste sig så heldigt efter lidt forespørgen rundt om, at Ella Poulsen, Kaas Hede havde " stjatter " til både en- og tospand liggende som hun forærede os. Så sæson 2007 byder på nyt i form af en rigtig tørvevogn som blev brugt til at transportere tørvene hjem fra mosen i, eller til at køre rundt i landsdelen med salgstørv i. Vognen vil blive vist frem i tørveskæret med et læs tørv på i den kommende sæson.

 

 

Moselauget har virkelig fået succes - takket være gavmild støtte og opbakning fra alle sider - pengegaver og andre former for uvurderlig hjælp; men så er det ellers også tørvebisserne, der med deres gevaldige arbejdsindsats har skabt det fine resultat, og alle deltagere i gruppen - i kortere ellere længere tid - har hver især ydet en værdifuld indsats. Derfor må det vist være passende at afslutte beretningen om Moselaugets tilbliven med en navneliste over samtlige tørvebisser - såvel som nuværende som tidligere:

 

Knud Erik Pedersen, Svend Åge Jacobsen, Frank & Ester Steffensen, Tommy Pedersen, Verner Nørgård, Pandrup

 

Marinus Valsted, Marianne Olsen, Inger& Tage Olsen, Poul Andersen, Poul Schrøder, Ingemann Jensen, Johannes Hovn, Grethe Søborg, Poul Iversen, Jens Holm Jeppesen, Knud Erik Olsen. Birgitte Olsen, H.E.Hansen, Henning Tidselbak, Kaas

 

Hedvig & Chr. Bach, Niels Jørgen Christensen, Kaas Hede

 

Herluf Bøhm, Kim Iversen, Klitgård Schrøder, Morten & Kurt Nielsen, Jens Valdemar Jørgensen, Leo Kristensen, Torben Jørgensen, Moseby

 

Knud Nielsen, Hune

 

En stor tak skal lyde til H.E.Hansen for det store arbejde han har haft, med at følge op på historien i Moselauget. Uden H.E.´s nedskrevne notater, var der sikkert mange detaljer som var gået i glemmebogen.

 

Februar 2007

 

Leo Kristensen - formand

 

Velkommen til Moselauget